Bjerringbro Folkedansere

Laurberg børnedanser, forårsstævne 2014
Jens Emil, Laurbjerg med sit børnehold. Forårsstævnet 2014

Bjerringbro Folkedansere

Vores leder Annette med nogle af Bøgeskov Skolens SFO børn, fra deres opvisning Forårsstævnet 2012

Bjerringbro Folkedansere er en selvstændig forening   vi er ca 40 medlemmer og har til huse ude på Enggården, Jørgens Alle 42, 8850 Bjerringbro. Her spiller, danser og synger vi hver tirsdag aften gennem vinterhalvåret.

Formålet hermed er, at udbrede danse og livsglæde blandt unge og ældre i alle aldre. Ved hjælp af vores gamle nodehæfter, dansemapper og sangskat forsøger vi, at give denne arv liv og sikre dens beståen til vores næste generationer.

Mød op - folkedans er også noget for dig. Vi synes, at det er en sjov og humørfyldt måde at få masser af motion, danseundervisning og hører levende musik på.

Hovedparten af trinnene er polka og vals. kom og lær dem, du kan bruge det alle steder hvor der er dans.

Øveafterne foregår i afslappet stil, men til vores Forårsstævne anden lørdag i marts, tager vi Stadsklæderne - (Egensdragter) på og mindes vores flotte forfædre. Egensdragter er det kun de færreste dansere der har. De kan syes så de passer perfekt til dig eller købes brugt og tilpasses dine små folder. Der er til stadighed dragtsynings kurser i Danske Folkedansere regi, hvis du har mod på selv, at sy din egen Egensdragt.

Vi arrengerer hvert år en sommer udflugt inden den nye sæson starter anden tirsdag i septenber.

Vi har set Fur rundt med lokal guide, frokost på Færgekroen og bryghus besøg.

2012 var vi på byvandring i Ribe, middag på Rudbøl grænse kro og ude i marsken, at se stærene danne "sort sol".

Udflugten gik i 2013 til Samsø med guidet tur til bla. Brattingborg Gods, Tranebjerg, Langemark og Besser og ikke at forglemme det utrolig smukke gadekær i Nordby.

I 2014 gik turen til  Sprogø. Det var en utrolig lærerig dag, hvor vi så hvor der havde været pigehjem på Sprogø. Vi var på rundvisning på hele Sprogø, og så storebæltsbroen fra neden. Efter 2 timer på Sprogø kørte vi til Korsør og spiste frokost.

Sommeren var stadig i fuld gang lørdag den 18. aug. 2015, da der var indkaldt til rundvisning på Them Andelsmejeri. Her hørte, så, duftede og smagte vi på de mange spændende variationer af gul ost. Specielt var begrejstringen stor ved besøget inde i Bjarnes Hemmelige rum, hvor bla.Tollundmandens ost lå gemt. Efter besøg i Ostebutikken gik turen vidre til Hjele færgerne i Silkeborg. En times sejllads med Ternen, lidt kaffe og hjemmebagt blev også til en rigtig dejlig eftermiddag. Herefter gik turen hjem til Annette og Bjarnes Have til grill, dans, spil og sang.(Og Finn fik sig en dukkert i havepoolen).

Sommeren 2016, 13. aug. gik turen til Livø oppe i Limfjorden mde sejltur fra Rønbjerg ved Løgstør. En lille ø med kun få arbejdspladser uden biler og mulighed for indkøb af dagligvare. Vi fik en grundig rundvisning af øens Naturvejleder og eneste landmands kone. øen er 110% økologisk, med mulighed for teltcampering eller leje af nogle af øens familehuse. Øen har været anvendt til anbringelse af psykiske ustabile mænd, som skulle afrettes til at fører et "normalt" liv efter hjemsendelsen. øen var velegnet hertil pga. ringe flugtmulighed.    turen var for kort il en længre vandretur rundt på øens mange seværdigheder, men vi fik en lille appetitvækker til et længervarende besøg senere.

Vi sejlede tilbage til Rønbjerg havn og fik eftermiddagskaffen på Trend kro på hjemturen. En god dag i samvær med foreningens dansere på en anderledes måde end den vanlige hjemme på Engården med start nu her den 13. sep.

 

Vi har en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges hvert år på generalforsamling i oktober. Det er dem, sammen med vores leder, spillefolk og øvrige medlemmer, der sikre, at du får nogle fornøjelige timer hos Bjerringbro Folkedansere. 

Bjerringbro Folkedansere er en selvstændig forening, medlem af DGI og Folkedans Danmark.